Vi kender dem alle – de der små nogle, der sidder på kæden rundt om halsen eller på reverset på blazeren. Nogle er simple og på andre er der givet fuld gas på både farve, glitter og bling bling. I de fleste klubber giver det bøde, hvis man ikke bærer en under ordinært møde. Det er selvfølgelig pins der tænkes på … Her er et galleri med klubpins – vil du have jeres pin med, så kontakt os på lf@ladiescircle.dk
En sætning, som man ofte hører i både LC og RT-regi, da der kan gå sport i at have dem til samlingen. Pins i alverdens smukke og inspirerende former og farver bytter hænder. Nogle er lavet af klubberne, og er deres officielle klubpin. Andre er lavet til støtte for velgørenhed eller for vise et tilhørsforhold til klub eller måske for en bestemt rolle (eksempelvis distriktsformand). Pins bringer glæde både i Danmark, men også udenfor landets grænser, da det kan være helt specielt at bytte med en fra et andet land, når man er til LCI- eller MTM-møder.
Hvad har disse brands med pins at gøre, tænker du. Jamen, de er hoppet med på modebølgen og har deres egne pins som en del af accessoires, og det bliver mere og mere populært herhjemme hos politikere og andre at vise statements og støtte igennem farverige pins.
Historisk set går brugen af pins, som vi kender dem, tilbage til Grækenland i det 13. århundrede f.Kr. Under Yuan-dynastiet i Kina blev pin-lignende genstande ligeledes populære som dekorative smykker, som man påsatte sine klæder.
For en klub kan der være flere veje til at få sin egen pin.
Design:
Lav eventuelt en konkurrence i klubben, hvor alle kan sende designforslag ind. Deadline sættes på og så kan der stemmes (måske anonymt) bagefter. Måske alle, der har indsendt forslag, får lov til at give et par ord med hvorfor, at de har valgt at designe en mulig pin på den måde. En anden mulighed kunne være at række ud til LC netværket og spørge på FB, om der er en grafiker eller en kreativ person i gruppen, som kunne have lyst til at forsøge at lave et udkast.
Beslut jer for en proces:
Er det en person eller en udvalgt gruppe, som finder priser hos de forskellige leverandører? Vær opmærksom på, at det er en god ide at have designet lidt på plads inden I kontakter en leverandør, da det kan have indflydelse på prisen, hvis der er ekstra lir på. Og endelig få godkendelse til økonomi HELT på plads i jeres klub, før I skriver ok til at få lavet en smuk pin. Det ville være så ærgerligt, at noget, som gerne skulle samle jer som klub, kom til at splitte jer i stedet, fordi økonomien ikke var helt afklaret.
Hvad er prisen på en pin?
Prisen er afhængig af hvilken udbyder du bruger og den ønskede kvalitet samt antallet af pins. Priserne har ligget på 10-35 kr. pr. pin i indkøb. Priserne kan have ændret sig siden og I skal være opmærksomme på moms, told og andet lir, der kan stå med småt.
Mange sælger deres pin til omkring 50 kr., hvor overskuddet går til klubben eller charity.
Rigtig god fornøjelse med at få skabt den magiske pin.
· Badgeland
· Jydsk Emblem Fabrik
· Zo24
· Pokalforum
· BL Grafisk
· C-Centrum
· LetUsPrint
· Prologo
Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for jer. Den detalje, som man skal være mest opmærksom på, er at man i al sin kreativitet ikke kommer til at ændre Ladies Circle-logoet, da det er beskyttet. Men brug endelig logoet i sin helhed, da det er tilladt.
For yderligere inspiration kan #pinstagram på Instagram tjekkes ud, hvor der ligger 1,2 mio. versioner af forskellige pins.
Her er nogle eksempler på, hvad du må og ikke må i forhold til LCD-logoet :
I må bruge logoet i rødt, sort og hvidt. Logoet skal bruges som vist her.
Ønskes andre farver, skal dette godkendes af hovedbestyrelsen.
Logoet skal bruges samlet og det er ikke tilladt at bruge elementer fra logoet:
Nogle af de ældre klubpins overholder ikke ovenstående regler, da de er lavet før logoet blev beskyttet. Fremadrettet skal ovenstående dog overholdes.
Er I i tvivl om jeres pin overholder retningslinjerne i
forhold til brug af LCD-logoet, kan Landsformand kontaktes på lf@ladiescircle.dk.


Vi er en frivillig velgørenhedsforening med hjertet på rette sted.
Vi bruger små (ikke-fedende) cookies til at gøre din oplevelse lidt sødere og nemmere. Du bestemmer selv, hvad du vil dele ❤️